Reseña del libro "telos (en Danés)"
Jeg har med mine elever blandt andet arbejdet med emner som klimakatastrofer, masseudd en og meteornedslag på Jorden. Tunguska-h ndelsen i Krasnojarsk i Sibirien i 1908 gav anledning til en del eftertanke. Tilsvarende, selvf lgelig, nedslaget ved Yucatán for 66 millioner år siden. Og hypoteserne omkring Månens tilblivelse. En af eleverne spurgte: ' - men, Anders, vil det så sige, at vi bare er sådan noget - krims-krams - der kravler rundt på en tilf ldig - sten -, som tumler formålsl st gennem Universet?' Jeg overvejede en opbl dning af hendes udl gning, men endte med at måtte svare: 'Ja!' En anden elev spurgte, om der var en vre gr nse for, hvor store sådan nogen meteorider kunne v re. Svaret er, at hvis vi taler om meteorider i kredsl b om Solen, så er definitionen, at de er mindre end småplaneter - altså mindre end Pluto og Månen. 'Hvad nu, hvis den ikke kommer fra Solsystemet, men kommer udefra?' ville han så vide. Så måtte l reren jo t nke sig lidt om, og han nåede frem til, at med mindre vi taler om en vildfaren stjerne, så kan den ikke v re meget st rre end Jupiter. Men et planetlignende objekt på st rrelse med Jorden eller Neptun kunne man vel godt forestille sig. Det er inspirerende at v re l rer. Man l rer selv ofte lige så meget som eleverne. Hvilket f rte til n rv rende bog. Jeg håber, den vil give en forståelse af, hvor enestående vores Jord er. Og at det ikke er en selvf lge, at vi fortsat kan opverleve her. På den anden side: Det b r også v re beroligende, at der ikke er noget der tyder på, at det vil gå helt så galt som i historien her.